Mindelunden
Pandora 2017 - 8 år gammel
Icikarmas Panda Pandora "Panda"
født d. 1.2.2009 - død d. 11.5.2017
Opdrætter: Kari Paaske, Kennel Icikarma, Norge

FAR:      Hilliges Federico
Farfar:  Bacha von Avalon
Farmor:  Haesle

MOR:      Pessintassun Gloriosa
Morfar:  Marlo
Mormor: 
Pessintassun Donaukönigin

Panda var en skøn landseer efter vores egen Rico og dejlige Evita fra kennel Icikarma.
Panda var fra første færd bedste ven med de små tibber - og særligt Karma stod hendes hjerte meget nært.
Hun var altid oplagt til leg med både store og små og var helt fantastisk til at passe på, så hun ikke blev for voldsom i legen.😀

Vi forsøgte adskillige gange at få Panda drægtig, men uden held. Da hun senere fik underlivsbetændelse viste det sig, at hun havde en stor cyste i livmoderen - og det er formentlig denne som har medført, at det aldrig lykkedes os at få hvalpe efter hende 😥

Panda fik ganske pludseligt i foråret 2017 smerter ved gang og røntgenbilleder og blodprøver viste aggressiv knoglekræft og vi måtte efter få dage tage beslutningen om, at hun fik fred for smerter og massive ganggener.


Nanna 2012 - 10 år gammel

Nanna 
født d. 25.1.2002 - død d. 18.1.2013

Nanna er født her hos os, men da hendes mor aldrig har været udstillet, er hun ikke registreret.

Far: Hilliges Federico - "Rico"
Mor: Storsjöviddens von Landseer Irja  "Flicka"

Nanna var vores lille charmerende kæledægge. Hun blev aldrig rigtig voksen, men elskede at følge os, når vi (som i Peter Pan) kaldte "Kom så Nanna". Og da var da også derfra, hun faktisk fik sit navn.
Nanna var mild og god overfor alle - dyr og mennesker.

Nanna blev aflivet kort før sin 11-års fødselsdag p.g.a. af en stor kræftsvulst i bughulen. Vi savner den lille trold 😥


Flicka 2009 - 12 år gammel
Storsjöviddens von Landseer Irja  "Flicka"
født d. 25.12.1996 - død d. 17.12.2009
Opdrætter: Margith Larsson, Sverige


FAR:     Storsjöviddens Von Landseer Cindo
Farfar: Storsjöviddens Von Landseer Adriano
Farmor: Bettina Baby

MOR:     Vaahteranlehden Gloredhel
Morfar: Cassio von der Kartause
Mormor:April V D Lady-Ann Hoeve


Flicka var vores første landseer. Hun var en godmodig hund, som elskede Peter over alt på jorden. Hun tog alting med en stoisk ro og værdighed og blev hurtig hele stedets "bedstemor". Flicka må tage hele skylden for, at vi har landseer - med hende kom vi ubetinget til at elske denne hunderace for dens milde sind og store kærlighed til sine mennesker. Og vi har aldrig siden været i tvivl om, at netop denne race måtte vi have flere af.....
Efterfølgerne har så kun styrket denne oplevelse yderligere 😀

Flicka døde 8 dage før hun fyldte 13 år - Hun har haft et langt og godt hundeliv her hos os og ikke mindst sammen med alle sine gode hundevenner.
Flicka har nu fået sin egen plads her i haven - og niece Maja har sørget for et fint skilt.........