Sidste nyt

31. december 2010

Her på årets sidste dag ønskes alle vore hundevenner i ind- og udland et godt og lykkebringende nytår. 
Vi håber på et godt hundeår for os alle - og glæder os til at se Jer igen i det nye år.

Tak for hils´ner på mail, telefon, i vores gæstebog - og ikke mindst for de meget flotte jule- og nytårskort  

19. december 2010

Jeg har desværre ikke haft tiden til at opdatere i lang tid, men en lille hurtig opdatering her inden jul skulle nåes. Så håber jeg at komme lidt bedre med, når juleferien endelig kommer.
Det har været et travlt efterår og en kold, kold vinter, som jo er startet rigtig tidligt og har givet en masse ekstra arbejde, når man er så letsindige som os - at anskaffe sig en masse 4-benede væsener, som skal passes med optøet vand, lune stalde m.v.

Efteråret vigtigste nyhed på landseer-området er, at Pandora nu er testet for HD og AD.
Resultaterne er:
HD A/B 
AD 0/0
Så vi er super, super glade - og har svært ved at få armene ned.😀🙃🙂

Pandora og Rico er fortsat uadskillelige - de elsker hinanden og Pandora kan fortsat sætte vældig fut i sin "gamle" far,. De pisker rundt efter snebolde og pinde, så man må tro, at Rico selv mener, at han da ikke er mere end 3 år gammel..... 

Mere nyt følger når juleanden er fortæret - og julefreden har sænket sig over "Farmen"....🙃
Panda, Rico & Guiness

14. august 2010

Vi havde meldt Pandora til hundeudstilling i Vejen - og dette var så dagen, hvor vi skulle afsted.

Pandora opførte sig rigtig pænt - hun har et herligt temperament og kunne ikke drømme om, at se sig gal på andre hunde. 
Når vi er afsted er problemet mere, at hun gerne vil snakke med ALLE de andre hunde - så det kan godt tage lidt tid at komme rundt.

Pandora fik bedømmelsen Good - jeg synes hun fik en ret god kritik, men dommeren synes hun var MEGET stor, og dermed ikke helt hang sammen på denne dag - og så var hun ikke helt tilfreds med de små sorte pletter og en lidt højt båret hale....😥
Pandora ER stor, men hun er lige så dejlig, som hun er stor - og vi nyder hver eneste dag sammen med hende. 

Selvom vi gerne ville have haft en lidt bedre placering - så havde vi en dejlig dag, og det er en fornøjelse at opleve, hvordan alle kommer og vil snakke med Pandora, når vi har hende med "i byen".

7. august 2010

Så fik vi endelig snøvlet os sammen til at køre til Hals for at besøge Leah, Lucas, Aoife, Andreas, Hulda, Hedvig og Smilla.

De bor i gåafstand til "klisterkanalen" - så vi startede med en gåtur ved og i vandet, hvor hundene rigtig kunne få brændt lidt krudt af. Pandora og Hulda, som er en lille 3 måneders Shar-pei hvalp fandt hurtig ud af at lege sammen - og det gjorde de så næsten resten af dagen. Kun afbrudt af en helt nødvendig "slapper" til lille Hulda.
Smilla - som jo er Rico´s "gamle" kæreste, er efterhånden fyldt 10 år. Hun er "still-going-strong", ser bare rigtig godt ud - og holdt sig bestemt ikke tilbage fra et par tumleture med Pandora.

Vi 2-benede blev trakteret på bedste vis, snakken gik lystigt og vejret var helt med os - en dejlig "indian-summer"-eftermiddag.
Aoife ordnede poter på Pandora - og jeg fik efterfølgende lov til at prøve de gode råd i praksis. Jeg kan kun sige, at det ser nemt ud, når Aoife gør det - men det er det ikke  Forhåbentlig gør øvelse mester......
Jeg er helt imponeret over, hvor legende let det kan se ud, når Aoife ordner tæerne....!

Vi havde en super dejlig dag, hvor tiden fløj afsted. Før vi fik set os om var det først på aftenen - og vi vendte næsten mod sydvest.
  
Smilla & Pandora tumler, mes lille Hulda ser på....

17. juli 2010

Pandora er jo stort set med, hvor vi går og står. Hun elsker vores køreture ud i det ganske land - og er utrolig nem at have med alle vegne. Hun har en helt fantastisk evne til at tilpasse sig præcis dét, som vi nu skal ud til - uanset om det er ture ved vandet, familiebesøg, dyrskuer, gåture i byen eller....

I dag var vi til hoppekåring i shetlænderforeningen - og vanen tro var Pandora naturligvis med. Og hvad gør man, når det er varmt og der er langt til nærmeste vandhane. Ja, Pandora tog bare lige en tår af min vandflaske.... Hvor svært kan det være
Dagens fotograf blev tilsyneladende også lidt fascineret af hende, for han tog flere billeder af hende i løbet af dagen.

28. juni 2010

De sidste 4-5 dage har stået i hundenes tegn. Der har været Verdensudstilling i Herning - og i den forbindelse har vi haft den store fornøjelse at have besøg af Kari fra kennel Icikarma. Kari har boet her sammen med sine 4 dejlige hunde - de to små herlige tipper Tchico og Diva, samt de smukke landseere Amorina og Quli Quiz.
Det har været nogle super dejlige og lærerige dage, hvor vi som vanligt har haft tid til en masse hundesnak. Vi var også så heldige, at Kari gav Pandora en ordentlig omgang pelspleje - og vi fik en masse gode tips herom undervejs.
Lørdag stod i tippernes tegn - og smukke lille Diva fik bedømmelsen Excellent. Søndag var det så Quli´s tur - og hun fuldendte weekenden med at blive Junior Verdensvinder. Det var bare så flot...... Stort tillykke til Kari

Ved samme lejlighed havde vi fornøjelsen af et gensyn med Karin fra Tyskland, som havde dejlige Escada samt en datter efter Rico med til Herning. Gedina stod som nummer 2 efter Quli i juniorklassen, så vi havde rigtig svært ved at få "armene ned". En anden af døtrene efter Escada og Rico mødte op som "gæstehund", så det var rigtig herligt at se den gamle drengs dejlige afkom.

I alle dagene omkring verdensudstillingen, hvor vi havde fornøjelse af Kari´s besøg, nød hundene hinandens selskab.

Smukke Quli Quiz - netop kåret som junior verdensvinder

1.februar 2010

Smukke, charmerende Pandora fylder 1 år i dag.

Et kæmpe

TILLYKKE
til vores herlige landseertæve, som har en meget stor plads i vore hjerter .

31.januar 2010

Pandora har været på sin allerførste udstilling i dag.

Jeg er jo ikke nogen garvet udstiller og bliver vældig usikker og nervøs, når det gælder.
Så det var mit store held, at vi mødte Aoife & Andreas på udstillingen. Aoife greb straks børster og saks og shinede Pandora helt op, inden hun skulle i ringen - og Andreas var så rar at gå i ringen med Pandora.

Jeg synes, det gik rigtig godt. Pandora var en smule usikker da hun skulle løbe, men tog ellers alting i stiv arm. Hun fik bedømmelsen GOOD af den litauiske dommer - og det er da en god begyndelse, når ens menneskemor er en "kylling".

TUSIND TAK til Aoife & Andreas som sprang til med ultrakort varsel - og gjorde vores dag meget nemmere.....😀

Det var rigtig pænt af Jer......

25. januar 2010

Stort TILLYKKE til Nanna, som fylder 8 år i dag.