Nyheder 2012

19. maj 2012

Farvel til Rico:

Jeg har ikke kunnet tage mig sammen til at skrive om dette før - at se på gamle billeder o.sv. - men nu skal det være....

Tirsdag d. 1. maj 2012 blev en helt forfærdelig dag. Vores dejlige gamle Rico blev aflivet, efter at han akut fik det meget dårligt.
Rico har været "still going strong" indtil for ganske nyligt. Han har det sidste års tid haft nogle gigtproblemer, men det var holdt godt i skak med lidt medicin (han fik til 12,5 kg - selvom han vejede ca. 75 kg) og sidste tjek af hans hjerte i januar måned var ok.

Men dagene op til første maj fik Rico det tiltagende dårligt med problemer med at gå, han pustede vældig meget og gad slet ikke deltage i familiens og de andres hunde aktiviteter længere. Og i løbet af dagen d. 1. maj opgav Rico helt ævred - og lagde sig uden at ville rejse sig igen.

Vi var helt klar over, at Rico ikke længere havde det godt og vi besluttede derfor, at få vores dyrlæge til at vurdere på hans tilstand - om der var nogen som helst mulighed for at vi kunne gøre noget godt for ham eller om han skulle have fred.
Desværre var der ingen tvivl i vores dyrlæges sind (og nok heller ikke hos os selv) om, at Rico skulle have fred.

Vi samlede derfor alle hundene - og med sine poter i vores hænder og alle sine gode hundevenner tæt omkring sig fik han en sprøjte, så han stille faldt i søvn. Derefter blev han aflivet - og han er nu begravet i vores have sammen med Flicka

Pandora, (Ricos elskede datter), lille gamle Frida (som plejede at sove OVENPÅ RIco hver nat) og mopsebassen Nadja, (som har været på så mange ture sammen med Rico),  var i tiden efter helt forstyrrede. Specielt Frida og Pandora gik fortvivlede rundt og ledte efter Rico - og holdt i en periode helt op med at spise...... Og så har man i mange år sagt, at hunde ikke har følelser - det tror jeg nu helt bestemt, at de har ! 

Rico har nu fået sin egen mindeside her - og jeg er ved at samle et billedgalleri over de af hans sønner og døtre, som jeg har billeder af.
Vores sidste billede af Rico - 11,7 år gammel d. 9. april 2012 - her sammen med tibben Theodor......

1. februar 2012

Smukke Panda Pandora fylder 3 år idag

Et kæmpe TILLYKKE til hende og alle hendes kuldsøskende

Tænk at der allerede er gået 3 år, siden hun kom til verden. Forunderligt - og på samme tid er det som om, hun altid har været her.
Pandora går og står, hvor hendes menneskemor går og står - og efter Theodor er flyttet ind, er hun en anelse nervøs for, at gå glip af noget (godbidder, gåture eller kærlighed) - så hun vil helst ikke være mange cm. fra os.
Hun er en herlig hund - et kæmpe legebarn, elsker de andre hunde, specielt sin gamle far, selvom han ikke gider lege så meget mere og så naturligvis Nadja og Theodor, som bestemt godt gider lege  - og er god og mild overfor alle vore andre dyr.
Vi håber, at der bliver mulighed for en parring her i år 2012, så Pandora kan få et kuld hvalpe. Vi er helt sikre på, at hun bliver en fuldstændig fantastisk mor

"Det er ok at dele sin mad med 3 katte ;-) " (citat Pandora)

28. januar 2012

Pandora, Nadja & Theodor "går amok" i vinterens første sne.....

25. januar 2012

Et KÆMPE TILLYKKE til vores lille landseer, Nanna, som fylder 10 år i dag.
Nanna er måske lille af størrelse, men hun er fortsat et MEGET STORT legebarn. Hun elsker, at drøne rundt udenfor og inviterer gerne de små ponyer til lidt væddeløb på hver sin side af hegnet. Hun jagter dem ikke, men løber om kap.... Og er ponyerne ikke lige ud, ja så løber hun da bare selv en tur
Nanna er den eneste af vores landseer, som ikke mener, at hun skal være indendøre så snart vi er inde. Nanna elsker at være ude - og skal lokkes ind, selv når der er sne og kulde. Rico og Panda har noget svært ved at forstå, hvordan man overhovedet kan have det sådan