E-kuldet født d. 5. oktober 2018

Fredag d. 5. oktober blev det tid for søde Nanna (Great Stardust´s Nansenia) til at føde sine hvalpe.

Nannas fødsel startede med en stor død hanhvalp, som sad uhjælpelig fast på vej ud i verden. Vores altid hjælpsomme og verdens bedste dyrlæge kom susende sent fredag aften og fik ham taget fra - og kort derefter kom 2 fine parti-piger til verden ❤❤ - og vi var sikre på, at nu gik resten bare som smurt 🙂 Det gjorde det så desværre ikke.

4. Hvalp - en stor hvid tævehvalp satte sig lige så fast som den første og var nok årsagen til, at også hvalp nummer 5 kom død til verden 😥 En hård fødsel for stakkels Nanna, som dog heldigvis rimelig hurtigt fik det bedre ❤

Team Kongsgaards Enaya & Emmelie

Mor. - Great Stardust´s Nansenia (Nanna)

Far - Lobsangs Painted by Picasso

Picasso er udstillet flere gange med resultatet Excellent.

Han er Jugend Frühjahrsieger, Dortmund maj 2015 (junior forårsvinder 2015) 

Picasso er en sød og kærlig tibbe. Han er fuld af krudt, altid klar til leg, men elsker hvis nogen gider putte med ham.

Vi ejer selv Picasso sammen med Tina Lillelund, Kennel Team of Cati.

Picasso og Nanna er vokset op sammen her hos os siden de var helt små - og de har altid lavet alting sammen. Således blev det også Picasso, som blev far til Nannas første kuld hvalpe. Vi havde egentlig tænkt, det skulle være en anden han, men ham kunne Nanna ikke lide - men Picasso, han er verdens bedste soul-mate og kæreste 🙂