Opdat. 15. august 2022

Team Kongsgaard

Hvem er vi ?

Vi er et midalderende par, som opdrætter/avler Tibetansk Spaniel & shetlandsponyer på et absolut hyggeplan - dvs. at vi får i gennemsnit 1 kuld om året (dog afhængig af antal i kuldene og andre særlige omstændigheder) og et par shetlænderføl i ny og næ, men slet ikke hvert år.

Vi har gennem en længere årrække desuden avlet Gotlands Russ og haft stor glæde af, at følge dem som ponytravere.
På sigt håber vi måske at opdrætte Landseer - vi har tidligere haft en skøn avlshan af racen, men vi har desværre været uheldige med indkøb af tæver, som vi af forskellige grunde ikke har kunnet bruge til avl.

Og så er der alle de andre dyr.....🙂 
Vi har begge altid været vilde med dyr - og det gik helt galt, da vi mødte hinanden.

Vi har haft en dyrepark, som var åben for gæster udefra. Men da vi begge har fuldtidsjob ved siden af, blev det med tiden alt for meget. Nu koncentrerer vi os om det, vi hver især er mest optaget af.
Mette er mest til 4-benede dyr med pels, Peter er vild med fugle og skildpadder. Nå ja, og så er han faldet fuldstændig for de små shetlændere 🙃

Vi har gennem rigtig mange år været plejefamilie og de forskellige børn/unge vi har haft boende, har haft stor glæde af kontakten med de fors
kellige dyr. De er jo lige det dyr kan - skabe en relation og knytte sig til mennesker 🙂

Vi bor i et naturskønt område i Vestjylland - tæt på fjord og hav.

Mette har gennemført DKK´s opdrætter- & Hundeholderuddannelse - og nyder at gå til ringtræning med de små basser.

Vi elsker begge gåture med hundene i den vestjyske natur eller hvor vores vej nu falder forbi - og hygger os med at tage på udstilling med nogle af tibberne og møde gode venner/opdrætterkolleger.


Kontakt os gerne, hvis I vil vide mere om vores dejlige hunde - eller skriv en lille hilsen i vores gæstebog 🙃

God fornøjelse med vores hjemmeside !  😀

Mette & Peter